Tryktest en certificeret metode til måling af bygningers tæthed
Med en trykprøvning kan det let og hurtigt påvises om bygningen
er så tæt som den skal være. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen
må ikke overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning
med 50 Pa. I praksis viser det sig at langt fra alle ejendomme kan
klare de nye energikrav.
Der blev indført nye krav til nybyggeris tæthed pr. 1. april 2006
for at spare på energien. En tryktest er den mest nøjagtige form
for måling af tætheden i et byggeri. Er bygningen ikke tæt vil der
være et varmetab fra bygningen. Vi kan så med en termografering
finde årsagen til varmespildet.
Store bygninger er i tryktest sammenhæng - bygninger med et volumen over 4000 m3 efter normen DS/EN 13829
Tryktesten udføres enten ved at danne et over- eller et undertryk i huset. Målingen foretages ved at montere en ventilator (i et dørhul), der så sætter bygningen i enten et lille overtryk eller undertryk, og måler på den måde hvor hurtigt der trækker nyt luft ind eller ud af huset. På den måde afsløres hvor utæt bygningen er.
Vi råder over udstyr til at trykteste helt store bygninger og har bl.a. tryktestet Novi 6 og Vestas. Hos Vestas drejede det sig om tryktest af en bygning der er 30.000 kvm stor.
Røg anvendes også til lækagetest og tryktest
Ved at sætte en røgmaskine op samtidig med der sættes overtryk i bygningen, kan man visuelt konstatere hvor utæthederne / lækagerne i bygningen er. I mange tilfælde vil man dog foretrække termografering, da dette er mere præcist og målbart. Termograferingen er også lettere at dokumentere i byggesager.
|