Rapportering

Termografi kan afhængig af kravene til opgavens detaljering udføres uden eller med rapport. Foreningen KLIMASKÆRM anbefaler undersøgelser afsluttes med en skriftlig rapport, så rekvirenten/køber har et dokument at vurdere forholdene ud fra.

En termografisk rapport er ofte et situationsbillede af nogle uregelmæssigheder, som vil kræve en langt mere dybdegående byggeteknisk undersøgelse inden årsager til problemer kan identificeres og en udbedring iværksættes.

En god termografirapport skal dog altid indeholde et minimum af relevante oplysninger for blot at kunne danne et nogenlunde validt beslutningsgrundlag. Rapporten skal som minimum indeholde oplysninger om efter hvilken standard undersøgelserne er udført, hvilken metode, der er benyttet og under hvilke forhold undersøgelsen i øvrigt er udført.

Der bør altid være oplysninger om formålet med undersøgelsen, efter hvilken standard undersøgelsen er udført og på hvilke områder undersøgelsen fraviger standarden.

De metrologiske forudsætninger for undersøgelsen skal være opfyldt. Det er vigtigt, at temperaturen inde og ude, forhold omkring nedbør, vind, vindretning, vindhastighed, solforhold og sigtbarhed oplyses. Vindhastigheden og opfugtede byggematerialer vil fx have væsentlig indflydelse på de termografiske målinger.

Det bør fremgå om undersøgelsen er udført med undertryk eller hvordan en trykdifference på mindst 5 pa i øvrigt er sikret.

Radiator-/varme-/køle-/ventilationsanlægs, skorstene o.l. tilstand ved undersøgelsen skal ligeledes oplyses.

Konstruktionen, herunder klimaskærmens karakteristika bør desuden beskrives og tegninger, der kan underbygge den gennemførte tolkning af termografierne bør indgå. Indeholder rapporten mange termografier vil det ofte være formålstjenligt at der forefindes en plantegning med angivelse af hvor de termografiske billeder er optaget.

Virkninger af ventilerede luftlag i gulv eller ved sidefalse, luftstrømme under gulv eller gennem byggematerialerne bør lige ledes beskrives.

Afrapportering bør desuden dokumentation skelne mellem luftutætheder og kuldebroer.
Rapporten bør desuden oplyse om de indsamlede termografiske data er analyseret.

Undersøgelsen skal være entydig og klarlægge årsagen til de konstaterede uregelmæssigheder. Har termograføren derfor ikke den fornødne uddannelse, herunder ikke er besiddelse af den nødvendige byggetekniske og bygningsfysiske viden, herunder fugttekniske og teknisk biologiske viden, skal undersøgelsens rekvirent gøres opmærksom på at resultatet af den udførte undersøgelse og de registrerede forhold vil kræve en grundigere bygge-, skimmel- og fugtteknisk undersøgelse af mere teknisk kyndige til konkret afklaring af forholdene for konstruktionen.

Uddannede operatører sikrer den bedste termografi

Et godt termografikamera er ikke nok til at undersøge bygningers tæthed og isoleringstilstand. Termografiske undersøgelser forudsætter uddannelse og erfaring. Ud over at forstå den konstruktion, det system eller den overflade, der skal undersøges, er det nødvendigt for den der udfører undersøgelsen også at forstå de fejlkilder, der påvirker resultatet af en termografi, de generede data, byggeteknikken og de bygningsfysiske forhold, der ligger bag. Kurser omkring termografi dækker typisk generelle emner omkring teori, varmetransport, valg af udstyr, drift og, hvordan fejlkilder typisk kan undgås. Mange private og virksomhedsejere tager selv eller får mindre erfarne termografiske virksomheder til at foretage termografi, ofte i et forsøg på at optimere bygningens energieffektivitet, og ofte misfortolkes de termiske billeder og ofte bruges der forholdsvis mange resurser på unødvendige forbedringer. En struktureret termografisk undersøgelse og en korrekt fortolkning af målinger udføres bedst af fagfolk med viden og erfaring.

En veluddannet termografør vil ikke kun være uddannet, men behørigt certificeret. ISO 18434 fastsætter kriterierne for certificering af termografi i tre niveauer:

Level 1
En level 1 kvalificeret termografør er certificeret til at udføre industrielle termografiske målinger og har kendskab til grundlæggende IR-termografi i henhold til etablerede og anerkendte procedurer.
På level 1 skal termograføren kunne dokumentere at have:
1) mindst gennemgået 40 timers samlet uddannelse i et godkendt program og bestået eksamen med mindst 75% rigtige svar.
2) Mindst arbejdet i 12 måneder som en aktiv termografør
3) Mindst 400 timers kumulativ erfaring i termografi.

Level 2
En level 2 kvalificeret termografør er kvalificeret til at udføre IR termografi i henhold til etablerede og anerkendte procedurer.
På level 2 forudsættes det at termograføren udover at kunne dokumentere alle kravene på level 1, skal termograføren kunne dokumentere at have:
1) Gennemgået yderligere 40 timers uddannelse i et godkendt program og bestået eksamen med mindst 75% rigtige svar.
2) Mindst arbejdet i 24 måneder som aktiv termografør
3) Mindst 1200 timers kumulativ erfaring i termografi.

Level 3
En level 3 kvalificeret termografør er kvalificeret til at udføre alle typer termografiske målinger og analyser.
På level 3 forudsættes det at termograføren udover at kunne dokumentere alle kravene på level 2, kan dokumentere at have:
1) Gennemgået yderligere 40 timers uddannelse i et godkendt program og bestået eksamen med mindst 75% rigtige svar.
2) Mindst arbejdet i 48 måneder som aktiv termografør
3) Mindst 1920 timers kumulativ erfaring i termografi.

I Danmark deltager medlemmer af Foreningen KLIMASKÆRM i teoretiske kurser arrangeret af foreningen eller leverandører af måleudstyr. Det er ligeledes muligt at få certificeret virksomhedens termografiske kvalitetssikring. Nærmere information herom, se fanebladet certificering