For tætte bygninger

Kan bygninger blive for tætte?
Der er en del misforståelser om hvorvidt bygninger kan blive for tætte.

Her er det vigtigt, at der skelnes mellem hvad der er ukontrollerbare utætheder i hele klimaskærmen, og hvad der er kontrollerbare utætheder, som f.eks friskluft ventiler og friskluft indtag og afkast fra balanceret ventilation.

De ukontrollerbare utætheder gennem bygningens klimaskærm er vi ikke interesseret i, men fjernes disse, er det vigtigt, at der etableres kontrollerbare utætheder. Det er derfor vigtigt, at når man bygger/projekterer/designer, forholder sig til bygningens type og brug og sikrer sig at der et et tilstrækkeligt luftskifte for at sikre et sundhedsmæssigt forsvarligt indeklima. I ældre huse var det mere eller mindre sikret ved hjælp af naturligt drevet træk gennem utætheder i klimaskærmen, evt. aftræk og hyppig udluftning.

Nu hvor byggerier udføres med krav til tætheden af klimaskærmen, er det vigtigt at sikre, at luftskiftet forsat er tilstrækkeligt. Dette sikres enten ved hjælp af mekanisk udsugning og ventiler i facaden (vinduesventiler eller ventiler i væg), balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding, styret naturlig ventilation, passiv ventilation eller en hybrid af ovenstående. Hvad der vælges afhænger af bygningstypen, bygningens brug, valgte materialer, kravene til indeklimakvaliteten og hvilken energiklasse byggeriet skal overholde. De har alle fordele og ulemper. Derfor er det vigtigt, at der huskes på, at selvom tæthedskravet overholdes for bygningen, er dette ingen garanti for at lokale utætheder ikke vil give anledning til indeklima problemer.

Uhensigtsmæssige utætheder kan ligeledes give anledning til ophobning af fugt gennem konvektion eller kondens på konstruktionerne på udsatte steder. Dette kan give anledning til råd, svamp eller skimmelsvampevækst i konstruktionerne, og kan i værste fald føre til et dårligt indeklima.

Lokalt termisk indeklima
I forbindelse med afsluttende tæthedstest jf. DS/EN 13829, og også løbende i byggeprocessen, bør der udføres en lokalisering af utætheder, hvorved det dokumenteres, at lokale utætheder ikke giver anledning til lufthastigheder over 0,15 m/s og derved træk i opholdszonen, jf. Arbejdstilsynets krav, SBis anvisninger om indeklima mm.

Et stærkt værktøj i lokalisering af utætheder er et termografikamera i kombination med undertryk og suppleret med en lokal lufthastighedsmåling for verificing af aktuelle utætheder.